Sørlandet IV

Lørdag, den 20. juli

Der er vindstille og let overskyet, da vi letter og sætter kursen gennem det smalle farvand mellem øerne Langøy og Gumø.

Vi går videre  gennem Langårdsund over det åbne farvand Langesundsbukta og over til Nevelunghavn. Vi styrer ind i en åben plads med stævnen mod molen.

Et par nordmænd er flinke til at række os fortøjningerne. Det er Hannes kusine, som hun ikke har set i henved 60 år, og hendes norske mand!

Mødet er i forvejen aftalt, men det gør ikke gensynsglæden mindre, selv om de to næppe ville havde kunnet kende hinanden, hvis de mødtes på gaden. Ægteparret, der til dagligt bor i Oslo, har et dejligt sommerhus i Nevlunghavn. De er blot på havnen for at købe rejer, men da de så en dansk båd, kunne der ikke længere være tvivl.

Vi aftaler at mødes senere på dagen for at få en fælles vandretur rundt i det spændende område.

Jeg registrerer i logbogen, at dagens distance bliver 17,3 sømil på 3,5 time.

 

Nevlunghavn er en lille fiskerlandsby og lodshavn, som har formået at bevare sit oprindelige præg. De første indbyggere kom i 1600-tallet med losning af fisk og fiskeri. Lodserne slog sig ned tidligt, og lodserhvervet gik i arv fra far til søn i generation efter generation. Havnefjorden er godt beskyttet af de idylliske Bramskjær. I tidligere tider kunne fjorden være fuld af sejlskuder, som søgte ly mod storm og uvejr.
Nevlunghavn er et populært ferieområde med mange sommerhuse og en campingplads, Oddane Sand, som har en af Vestfolds flotteste badestrande. Der bor omkring 850 i Nevlunghavn, men sommergæsterne syv-otte-dobler indbyggertallet. På havnen findes flere restauranter, fiskeudsalg, galleri og et hotel.
Lige vest for havnen ligger Mølen, der er en gigantisk endemoræne fra sidste istid.Stenene er bjergarter fra store dele af Østlandet. Senere udvaskning har efterladt dynger af karakteristiske store rullesten. På Mølen er 230 gravrøyser - gravpladser - fra jernalderen og vikingetiden. Området har nordens første Unesco Geopark, hvor man kan studere de forskellige bjergarter. Der er også en særegen natur, og det hele er fredet.
Vandretur i det dejlige naturområde, Mølen
Om gravstederne fra jernalderen og vikingetiden
Nogle nøjes med at lufte tæerne
Andre foretrækker Skageraks friske og salte vand
Et meget gæstfrit værtspar - og turistførere
Den gamle skipper nyder de dejlige omgivelser
Erik serverer frisk hvidvin til rejebordet
3 kusiner mødes efter mange år
Kusine Anne, der er årsag til hele besøget i Nevlunghav

 

Kl. 8,30 står barometeret på 1008 HP, temperaturen er 20,1 grad, og Lady Bird forlader kajpladsen i Nevlunghavn.

Der er 3 m/s fra syd, så vejret er fortrinligt til at sejle på det åbne Skagerak de 8 sømil over til Stavern ved indsejlingen til Larvikfjorden.

Vi får os presset ind langskibs ved en flydebro i gæstehavnen. Kl. 10,15 registrerer jeg i logbogen dagens distance på 8,6 sømil.

Stavern har 5.700 indbyggere og er en kendt turistby. Allerede i 1200-tallet blev stedet beskrevet som fiskested med en god havn.Senere kom der lodsstation, og der udvikledes handel og stor skibstrafik. Så tog militæret over. Der kom et citadel i 1600 tallet, og i 1758 fik byen flådestation og marineværft. Frem til 1930 havde området samme navn som orlovsstationen, Frederiksvern. Den dag i dag minder en række bygninger om tiden under det danske militær.
Frederiksvern Verft
Blokhusene blev anlagt i 1788-1790 som ydre befæstning
Kommandantboligen på Frederiksvern
Det historiske vartegn Stavern Fort
Efter den obligatoriske byvandring og indkøb af proviant nydes middagen

Fortsættes ...

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.05 | 08:08

Hej Ulrik
det lyder rigtigt dejligt.
Vi har jo også dejligt vejr herhjemme.
Jeg har fået riggen på .
Hilsen Ib

...
17.05 | 22:10

Du forstår at nyde det, rigtig flotte billeder.
Fortsat rigtig god tur, var du forresten inde på akvarelmuseet?

...
27.07 | 23:38

Hej med jer alle 4.
Rart at følge jer, det er også godt at jeres investering i Holland har været en god disponering.
Vi glæder os til vi ses
Karen & Steen

...
16.07 | 01:53

Hej, Hanne og Ulrik ! - Tak for alle de flotte billeder og turbeskrivelser !
Her er en del blæst men nu er varmen kommet ! Mange hilsner,

...
Du kan lide denne side