I danske farvande

Søndag stod invitationen på en biltur ad små veje gennem det meget grønne og skønne Sydsjællandske landskab.

Vi fik set utroligt mange herregårde og slotte. Vi besøgte  blnadt andet Gjorslev gods, hvor der var rundvisning i de gamle omgivelser.

Gjorslev Gods
Bregentved
Rosendal

Vi besøgte også Højerup gamle kirke ved Stevns Klint.

Den er opført allerede i 1250-1300, men er nok mest kendt for at koret og en del af kirkegården styrtede i havet i 1928.

Fyret på Stevns Klint

Mandag, den 5. Juni

Der er 13 grader og vind fra SW 4-6 m/s kl. 7,30, og vi forlader Faxe Ladeplads.

Forsejlet trækker godt. Kl. 9,45 slukker vi motoren og fortsætter nord på, da vi runder Stevns Klint.

Hen imod kl. 11 falder vinden, og Volvoen må trække os til Dragør, hvor den gamle havn er overfyldt, så det bliver marinaen lige syd for mod fortet.

Klokken er 14,30, og loggen står på36,6 sm.

Blæst inde i Dragør

Det bliver til 2 nætter i Dragør, da DMI varsler kraftig regn og blæst. Det kom til at passe.

Onsdag morgen starter vi i sydvestlig vind for sejl. Vi går ind i Kastrup for at købe en ny støvsuger. Loggen viser 4,5 sm.

Kl. 10,15 lægger vi ud og sætter kursen nordpå. Det blæser fra SW, ind imellem kraftigt, så forsejlet trækker godt, og der er god medstrøm.

Der kommer meget kraftige byger, der nedsætter sigten meget. Det er godt med AIS, så vi kan holde styr med fragtbådene.

Blæsten øger, og da vi går ind i Kyrkbackens Hamn på Hven, står vindmåleren på 14 m/s,. Så det bliver lidt besværligt at få lagt til i havnen på den luv kyst, hvor bølgerne inde i bassinet er ret store.

Loggen viser 16,9 sømil kl. 13,30.

Det bliver en ret urolig nat, men nu omkring kl. 13 er vinden begyndt at løje, og solen skinner.

Blæst inde i Kyrkbacka på Hven

Lørdag, den 10. Juni, kl. 15

Vi ligger små 5 sømil syd for anduvningen til Limfjorden ved Hals.

Grenå blev forladt kl. 8,50 i dejligt sommervejr, men ikke megen vind.

Næsten som sædvanligt passede vejrmeldingen for Aalborg Bugt ikke. Den lød på vind fra SW og S med nordgående strøm. Det blev vind fra NV og sydgående strøm! Men hvad, sommervejret opvejede det hele. 

Forsejlet har trukket ind imellem, og nu er der passeret et par byger, der giver lidt vind.

Havnene efter Hven i Øresund blev Gilleleje (23,1 sømil) og derefter Grenå (50,5 sømil, men på 8 timer)

Nu forventer vi at nå Limfjordsbroen kl. 20.

Det blev så et togt på 24 dage. Udsejlet distance godt 600 sømil eller godt 1.100 km.

Hals kl. 16,30 i ustadigt vejr

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.05 | 08:08

Hej Ulrik
det lyder rigtigt dejligt.
Vi har jo også dejligt vejr herhjemme.
Jeg har fået riggen på .
Hilsen Ib

...
17.05 | 22:10

Du forstår at nyde det, rigtig flotte billeder.
Fortsat rigtig god tur, var du forresten inde på akvarelmuseet?

...
27.07 | 23:38

Hej med jer alle 4.
Rart at følge jer, det er også godt at jeres investering i Holland har været en god disponering.
Vi glæder os til vi ses
Karen & Steen

...
16.07 | 01:53

Hej, Hanne og Ulrik ! - Tak for alle de flotte billeder og turbeskrivelser !
Her er en del blæst men nu er varmen kommet ! Mange hilsner,

...
Du kan lide denne side