Rundt Rygen

Der er ikke mange både i Ballen havn

Torsdag, den 18. Maj

kl. 10 går jeg gennem Limfjordsbroen. Temperaturen er godt 18 grader, vinden fra SØ, 6 m/s. Jeg går ind i Hals havn for at proviantere og fortsætter ud i Vejdybet, hvor ankeret sænkes, som så ofte før.

Fredag står barometeret på 1013 HP, temperaturen er 13,6 grader, og jeg letter kl. 06,35. Kursen sættes mod Grenå for motor, da der ikke er megen vind.

Kl. 14,10 fortøjer jeg langskibs ved den østlige mole. Loggen viser 43 sm.

Lørdag, den 20. Maj kl. 05,00 sætter jeg kursen sydover.

Der er 16 grader og vind fra SW. Ikke meget i starten, men efterhånden øger den op mod 10 m/s, så genoaen trækker godt. Der er ikke mange lystbåde, men de sædvanlige fragtbåde og hurtigfærger.

Kl. 11,05 har jeg fortøjet i Ballen på Samsø efter en glimrende sejlads. Loggen står på 37 sm.

Gadekæret på Omø ligger badet i sol

Søndag, den 21. Maj

Kl. 08,00 er der 14 grader og næsten vindstille.

Jeg sejler på  næsten fladt vand, og efterhånden stiger temperaturen.

Kl. 16,15 går jeg ind i den lille havn på Omø, hvor der blot er fortøjet 2 tyske både. Lidt senere ankommer en svensk.

Sommeren er nu slået igennem, og temperaturen er over de 20 grader, da jeg vandrer rundt på den lille, naturskønne ø.

Der er masser af fugle- og dyreliv. Flokke af gæs æder løs af kornet, der blot er 5-10 cm højt. Jeg ser fasaner, svaner og harer.

De gamle gårde og huse er bevaret midt på øen, da landbruget aldrig er blevet udflyttet.

Mandag, den 22. Maj

Kl. 8,30 er der 16 grader, 1022HP og næsten ingen vind, da jeg sætter stævnen ud i Storebælt syd for Storebæltsbroen, der ses viden om.

I det skønne sommervejr går turen sydover gennem  og ud i Østersøen, hvor kursen sættes mod Klintholm Havn, lige vest for Møns Klint.

Kl. 17,30 tanker jeg diesel og fortøjer langskibs. Der er kun udenlandske både i havnen, som  i sommerperioden er overfyldt.

Loggen viser 50 sm.

Så går jeg på restaurant og får en dejlig stegt rødspætte.

Nu ligner det noget. 4 sejldage fra Hals, og Østersøen ligger lige uden for havneindsejlingen.

Tirsdag, den 23 maj

Kl. 06,20 står jeg sammen med flere andre både ud af havnen. Der er 14 grader og næsten ingen vind. Kursen sættes mod Sassnitz på Rygen.

Efterhånden kommer der lidt vind, så forsejlet kan hjælpe lidt til. Farten øges til 6,2 knob.

Der er selvfølgelig flere fragtbåde, som jeg følger på AIS. Jeg må vige for en færge, der har kurs mod Sverige.

Vinden løjer,  og med den gode sigt kan jeg samtidig se både Møns Klint og Arkona på Rygen, selv om jeg ligger på en mere østlig kurs.

Den ældste del af Sassnitz har mange år på bagen

Kl. 15,45 har jeg fortøjet i Stadthafen Sassnitz. Loggen står på 54,7 sm.

Man fornemmer tydeligt, at den store havn tidligere har været en militærbase. 6 m dyb og efter sigende med Nordeuropas længste læmole. Der er lagt et par flydebroer - naturligvis finansieret af EU - ud i havnen, hvorfra der går utallige udflugtsbådene langs kysten ud til de stejle kridtklinter mod vest.

Jeg er vist kommet til "ossi-land" Mentaliteten i befolkningen står sikkert ikke til at ændre så forholdsvis få år efter genforeningen af de to Tysklande.

Da jeg spørger havnefogeden, om ikke der er vand på broerne, er svaret,  at det er kaput! Og det i øvrigt ikke er noget, han kan gøre noget ved.

De dyre flydebroer bærer tydeligt præg af dårlig vedligeholdelse. 

Senere ser jeg på det lille havne- og fiskerimuseum da også utallige fotos fra DDR-tiden. Flere af de store kanoner fra DDR-tiden har besøgt Sassnitz, og dekoret de dygtige fiskere og gode arbejdere i fiskeindustrien.

Om aftenen, da Hanne ankommer med taxa fra den nærliggende færgehavn med direkte forbindelse til Trelleborg, fortæller hun da også, at chaufføren havde berettet, at han nyligt havde aflagt besøg i Kalelingrad. Her havde han besøgt kammeraterne, som han sagde. Han var tidligere i DDR-flåden.

Det lille, men spændende museum

Sassnitz daterer sig helt tilbage til 1398, og fiskerbyen fik navnet i 1584.

I 1860 opstod badeturismen, og fra den periode stammer mange af de flotte hoteller og pensioner i Altstadt. Allerede I starten af 1900-årene havde byen færgeforbindelse, der endog medførte damplokomotiver.

I marts 1945 var byen udsat for et omfattende bombardememt, og store dele blev ødelagt.

Nu er der omkring 15000 indbyggere, og byen er blandt andet kendt for sin store industri med fiskeforarbejdning.   Byen huser også Kreidewerk Rygen, der producerer kridt til f.eks. medicinindustrien. Så næste gang, du tager en Panodil, er det måske med kridt fra Sassnitz.

Færgehavnen Mukran 2 sm længere mod øst spiller naturligvis også en rolle, da der udover færgerne anløber fragtskibe.

I ventetiden inden Hanne ankommer fra Sverige,  tager jeg bussen ud til Nationalpark Jasmund med udstillingscenter og udkigsposten Køningsstol (sådan en er der flere steder, blandt andet på Arkona).

Nationalparken omfatter 3072 ha.

Fredag, den 26. Maj forlader vi den store havn i Sassnitz. 

Efter tre dage er det tid for afgang kl. 12. Barometeret står på 1019 HP, og solen skinner fra en skyfri himmel.

Vi sætter kursen mod sydøst til Rygens østligste punkt for senere at dreje til styrbord ind i Greifswalder Boden og op mod byen Lauterbach.

Kort inden passerer vi øen Vilm, som i DDR-tiden var et yndet fenrieområde for regimets spidser. Den almindelige befolkning - altså kammeraterne - var naturligvis forment adgang.

Kl. 17,10 har vi fortøjet i byhavnen, hvor der på den anden side af broen ligger nogle få, mindre fiskerbåde. Loggen viser 28,2 sm.

I bassinet er der også anløbsplads for et par turbåde, og på kajen er der mindre salgsboder og restauranter, hvor tyskerne kan få stillet deres evige sult og tørst.

Den moderne mariana, der ligger lige ved siden af, er et kapitel for sig. Den rummer blandt andet et stort værft med tilhørende travelift. Også en sejlerskole har hjemme her. Og der er udlejning af både.

Mest bemærker man dog 12 arkitektonisk spændende flydende feriehuse, der er smukt indpasset og placeret ved de forskellige broer.

Lørdag tager vi turen til fods i det dejligste sommervejr til den nærliggende by, Putbus.

Putbud er grundlagt i 1810 af først Wilhelm Malte. Tidligere var der et residensslot, men det er revet ned. Tilbage er dog byens centrale plads, Cirkus, en rundel med park i hvis midte, der er anbragt en høj obelisk.

Pladsen er omkranset af 16 klassecistiske bygninger. I tilknytning hertil ligger en stor slotspark i engelsk stil med orangeri.

Uden for parken er der en teaterbygning, der fortsat anvendes til teater og musikforestillinger.

Slægten Putbus er en gammel vendisk adelsslægt, som havde tilknytning til Danmark, idet drosken Henning Podebus ledede landet på vegne af Valdemark Atterdag! Sådan er der så meget.

Lørdag, den 27. Maj kl. 12,15 er der tid til afgang.

Temperaturen er 24 grader og næsten ingen vind. Barometeret står på hele 1022 HP.  Solen sender sine stråler ned over os.

Vi går for motor ned mod indsejlingen til floden Ryck, der fører de to sømil op til Greifswald.  Der er masser af både på søen i det dejlige sommervejr. 

Efter lidt ventetid ved en bro ved flodmundingen finder vi en plads i Greifswald Yachtzentrum. Loggen viser 18,3 sm kl. 17.

Næste dag kigger vi nærmere på den gamle Hansestad og universitetsby. Der er 52.000 indbyggere og af dem er der 10.000 studerende.

Søndag kl. 10 er der tid til afgang fra Greifswald,  og i det dejlige sommervejr sejler vi ud af floden. Kursen sættes nordover.

Forsejlet kommer op,  og med 6 m/s er farten over 6 knob.

Vi nærmer os Stralssund, og kommer vi til at sejle i kortege op mod byen. I det dejlige sommervejr er der mange, der er på vandet. De fleste skal hjem til Stralssund.

Der bliver lidt ventetid ved broen midt i byen, inden vi kan sejle op i sundet mellem Rygen og fastlandet

Vi har udvalgt os Barhøft, der ligger på fastlandet midt i et stort naturområde. Mod nord fører Barhøfter Renne ud i Østersøen med Insel Hiddensee om styrbord.

Kl. 17 har vi fortøjet i den ret øde havn. Loggen står på 31,8 sm.

Der er herefter tid til at bese omgivelserne, som fortrinsvis består af en restaurant og en indkøbskiosk,

Vi vandrer gennem skoven op til et udkigstårn, hvor der er  bygget et informationscenter, der fortæller om naturreservatet, som besøges af mange vandrere

Fra tårnet, der er bygget sammen med et tidligere vagttårn, er der en glimrende udsigt.

Mod vest ser vi Barter Zufart, der leder ind til byerne i det meget lavvandede område. Mod nord kan vi se vestkysten af Insel Hiddensee. 

Mandag, den 29. Maj er der 18,2 grad og 3 ms fra vest.

Vi starter ud kl. 10, og går mod sø i Muehlentief Scawedenstrom, der lever op til navnet. Der er over 1 knobs medstrøm.

Efter godt 1 sømil sætter vi kursen nordover i Gellerhaken Rinne. Nu kan vi få sejler op, og det går strygende nordpå.

Kl. 12,40 har vi fortøjet ved en flydebro i Scharpode, Loggen viser 13,2 sm.

Byen har færgeforbindelse til den bilfrie ø, Insel Hiddensee, og det præger området. Rundt om, hvor der er den mindste mulighed, er indrettet p-pladser til de mange gæster, der besøger ferieøen.

Ud over et par restauranter er der en campingplads, men mest bemærkelsesværdig er dog den gamle kirke. På kirkegården bemærker vi sten med skandinaviske navne.

Vi beslutter derfor at sejle videre kl. 15,15 over til Insel Hiddensee, hvor vi har fortøjet i marinaen lidt nord for trafikhavnen kl. 16,20.

Loggen viser 5,1 sømil.

Fortsættes i ny spalte