Bohus Län i juni

Bohuskysten strækker sig fra syd for Göteborg op mod den Norske grænse. Skærgården er bestrøet med omkring 8000 øer og skær.

Går vi tilbage i historien er der to ting, der præger den unikke kyststrækning. Det er stenindustri og sildefiskeri.

I Bohus Län er der i dag mange spor efter stenindustrien, der blomstrede fra midten af 1800-tallet og frem til den store depression i 1930-erne.

I 1842 startede det første granithuggeri på Bohus-Malmøen. Det stredte sig hurtigt til Lysekil, Hunebostrand og ved Brofjorden.

De første tilhuggede granitsten blev anvendt til sluserne i Trollhättan. Exporten tog hurtigt fart til Danmark, Holland, Belgien og til og med Sydamerika. Stenene blev også anvendt ved bygningen af Kielerkanalen.

Industrien nåede sit højdepunkt i 1929, hvor der var beskæftiget 7000 stenhuggere.

Den første store sildeperiode varede fra midten af 1700-tallet til begyndelsen af 1800-årene.

Store mænger sild blev saltet for konservering, og der blev anlagt salterier mange steder i Bohus Län. I slutningen af 1780-tallet fandtes der ikke mindre end 330 salterier.

I den store sildeperiode kom silden år efter år ind mod kysten i enorme mængder. For at anvende alle sild opstod der også trankogerier. Der fandtes ikke færre end 500 kogerier på kysten, og de var med til at ændre kystlandskabet for evigt, da der skulle bruges store mængder træ.

100 år senere kom endnu en sildeperiode, dog ikke så stor som den første.

Men grunden var lagt til dannelsen af de mange fiskelejer og firskeriet fra kysten.

 

Utkäften syd for Marstrand. Fortrinlig ankerplads.
Hyppeln i Gøteborgs Nordre Skærgård
Pater Nostra
Fyret på Hamneskær blev tændt i 1868 og nedlagt i 1977. Entusiaster har dannet en forening, så i 2007 sendte det atter strålerne ud over havet
Gøteborgs Kunstmuseum
P.S. Krøyers berømte maleri, hip hip hurra må man til Göteborg for at se
Smögen
I højsæsonen er havne voldsomt pakket, men vi kunne ligge langskibs (langs kajen)

Når vi passerer fyret Pater Noster på vej nord over, krydser man samtidig grænsen mellem Kattegat og Skagerak.

Trækker man en linie mellem fyret og Skagen, er det Kattegat mod syd og Skagerak mod nord.

Udsigt fra Fjällbacka

Ved Fjällbacka er det ligesom skærgården ændrer karakter. Det er hele bliver lidt mere råt, og havets påvirkning bliver mere fremherskende,

Metropolen, der jo er kendt fra Camilla Läkbergs krimier, har omkring 1000 indbyggere. Men i sæsonen mangedobles tallet. Ikke mindst på grund af de mange både, der ligger tætpakket i den attraktive havn.

Skuespilleren Ingrid Bergman havde sommerresidens på den nærliggende Dannerholmern, og det er udnytter byen naturliogvis

Fjällbacka
Ingrid Bergmans torv i Fjällbacka
I Smøgen er pillede rejer et must
Hunnebostrand
Stenindustrien dominerede fra 1860 og 100 år frem
Kosterøarna
På Nordkoster er fiskehytterne et kapitel for sig
Et af de to fyr på Nordkoster
Kungsklyftaen i Fjällbacka
Det var kong Oscar, der bestemte navnet
Fjällbacka
Oppe fra det 76 m høje Vetteberget er en storslået udsigt

Kosterøerne er Sveriges vestlige øer. Det er det sted, hvor der er flest solskinstimer,

Kostersundet adskiller de to hovedøer Nordkoster og Sydkoster. I Kosters södra skärgård er der et utal af øer og skær, og længst ude ligger Ursholmens fyr.

Ved øerne holder vandet omtrent den samme saltholdighed som i Atlanten - 3,5%. Forklaringen er dybhavsrenden som følger Sydnorge først slutter i Kosterfjorden, der er 250 m dyb.

Sydkoster er den største af de to hovedøer, og her finder man landbrug. Om vinteren er der kun omkring 300 sjæle på øerne, men  i sommersæsonen mangedobles tallet af besøgende, som kommer for at opleve øerne, der for størstedelens vedkommende er naturreservat.

Kosterøernes naturreservat byder på gode vandremuligheder

Logbogen

 

6. juni fra Aalborg til Hals, log 16,2

7. juni til Østerby på Læsø, log 42,3

8. juni til Salskärs Odde , ankerbøje, log 27,2

8. juni Styrsø, Tången, log 1,2

9. juni Langedraget, log 4,8

11. juni Hyppeln, log 10,3

12. juni Utkänten (syd for Marstrand) anker, log 7,2

13. juni Hunnebostrand, log 43,2

14. juni Hamborgsund, log 7,2

14. juni Kosterøerne (Nordkoster) log 26,9

16. juni Fjällbacka, log 24,8

17. juni Smögen, log 18,2

18. juni Skagen, log 46,4

21. juni Hou, log 45,8

22. juni Fjordparken, log 25,1

 

Log total 347 sømil

 

Skagen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.05 | 08:08

Hej Ulrik
det lyder rigtigt dejligt.
Vi har jo også dejligt vejr herhjemme.
Jeg har fået riggen på .
Hilsen Ib

...
17.05 | 22:10

Du forstår at nyde det, rigtig flotte billeder.
Fortsat rigtig god tur, var du forresten inde på akvarelmuseet?

...
27.07 | 23:38

Hej med jer alle 4.
Rart at følge jer, det er også godt at jeres investering i Holland har været en god disponering.
Vi glæder os til vi ses
Karen & Steen

...
16.07 | 01:53

Hej, Hanne og Ulrik ! - Tak for alle de flotte billeder og turbeskrivelser !
Her er en del blæst men nu er varmen kommet ! Mange hilsner,

...
Du kan lide denne side