Kattegat, Øresund og Østersøen

Den 24. Juni kl. 10 gik broklappen op på Limfjordsbroen, og Lady Bird gled langsomt igennem broen i 15 graders varme. Årets anden tur havde taget sin begyndelse.

Kl. 13,25 blev de to anduvningsfyr i renden ind til Hals passeret. Loggen viste 18,2 sømmil. Kursen blev sat mod Anholt, hvor der var fortøjet i havnen kl. 21 efter 63 sømil. Det var motorsejlads stort set hele vejen. Dog var der en smule medstrøm, da loggen kun stod på 59,4 sømil.

Næste morgen kl. 05,20stod vi ud af havnen. Barometeret viste stabilt 1919 HP, og inden solen rigtigt havde fået magt, var temperaturen allerede oppe på omkring 15 grader. Der var vind fra NØ, 6 m/s. Jeg kunne holde den op en times tid, inden den spidsede så meget, at kammeraten på nederste dæk måtte i aktivitetet.

Jeg kunne nyde morgenkaffen i det dejligste sommervejr alt imedens jeg passerede rute T og A. Senere kunne jeg tage et godt brusebad i cockpittet, så det var en frisk sejler, der havde Hallandsåsen 1/4 sømil om styrbord kl. 13,30. Loggen stod på 41 sømil.

Så gik det tæt langs land lidt længere mod øst, indtil indsejlingen til Båstad var om styrbord.Kl. 14,30 var Lady Bird smukt fortøjet i inderhavnen lige op ad restauranter og små salgshuse, hvor man både kunne erhverve sig en bolig i byen til adskillige millioner og få thai-massage, hvis behovene gik i den retning.

Efter frokost var jeg en tur rundt i byen for at kigge nærmere på herlighederne. Båstad er en ikke særlig stor sommerby, hvor der - efter beskrivelserne - er de dyreste huspriser i hele kongeriget. Men det er naturligvis de store, flotte tenninsanlæg, der præger den lille by.

Til aften kunne den gamle skipper naturligvis ikke stå for for fristelserne, da Hamnrestauranten reklamerede med Moules og pommes.

Torsdag, den 26. Juni kl. 8,15 var der både bunkret frisk vand og diesel, så jeg stod ud af havnen i sol og 17 graders varme. Der var vind fra vest, så jeg håbede at kunne bruge sejl, når jeg kom ud til enden af Hallandsåsen, hvor kursen kunne sættes sydover ned mod Kullen.Men som som så ofte før vendte vinden, og den var lige imod. Der var dog ikke meget af den, så det blev en stille og rolig sejlads med Hallands Väderø om styrbarhed og Torekov om bagbord.

Der kom dog lidt senere en smule vind, så forsejlet blev rullet ud, men hastigheden sneg sig kun op mod 4 knob. Men hvad, tid have jeg jo nok af. Hanne skulle først komme til København søndag aften.

Men det passede fint til at forsøge med dørgen. Så den kom ud. Det blev en kort fornøjelse, for da jeg passerer Kullen og kursen skulle sættes lidt mere mod syd, blev dørgen underlig slap. Det havde en naturlig forklaring, snøren var knækket!

Inde over land blev dannet mange tordenskyer, men de kom heldigvis ikke ud over Sundet, så det blev en fin og rolig tur for motor tæt på den svenske kyst.

Kl. 15,15 havde jeg fortøjet bådenn i Viken efter 31 sømil. Jeg var derefter ude at se på den hyggelige by, hvor der er mange gamle huse. Det var småt med forretninger, men det lykkedes mig dog at finde en enkelt, hvor jeg fik købt lidt brød og mælk. Da jeg var kommet tilbage til Lady Bird, gik der ikke længe før en stor kulsort sky dækkede Sundet. Der kom naturligvis meget kraftig vind, men regnen undgik jeg. Sundet rejste sig hurtigt, og der var hvide toppe på vandet.Lidt ærgligt, for jeg havde set nok af byen, og ville gerne længere sydover for overnatning.

Men kraftig vind og søer lige imod! Så travlt havde jeg ikke.Hen på aftenen lagde vinden sig, og jeg sejlede ud kl. 19,25. Så gik det for motor tæt langs land, indtil jeg havde nået Raa kl. 22,15 efter godt 13 sømil. Da jeg gled gennem de to fortøjningspæle i lystbådehavnen ud mod åens udmunding, var der totalt vindstille.

Fredag var der kl. 9,50 19 graders varme. Jeg var først lidt rundt i havnen, der ligger meget idyllisk i åens udmunding. Der var vind fra S omkring de 7 m/s, så det var perfekt sejlvejr. Straks blev sejlet rullet ud, og så gik det i god fart for bide vind (så tæt til vinden som muligt). Først tæt nord om Hven og til sidst helt ind til land ved Vedbæk. Så måtte motoren holde for i de nu 10-12 m/s lige imod. Det gik tæt på kysten som muligt.

Kl. 15 var jeg i Sundkrogens havn lige op ad Svanemølleværket i København. Loggen viste 20,5 sømil.

Der er lidt for roligt at ligge i Sundkrogen, så efter en overliggerdag, hvor jeg var oppe i byen for at handle lidt, sejlede jeg lødag morgen de 6,2 sømil over i Christianshavns Kanal. Så var der ikke langt til Metroen, hvor jeg hentede Hanne søndag aften.

Mandagen blev brugt til besøg hos Hannes veninde, Birthe. Om aftenen blev det til en teatertur, og tirsdag sejlede vi de 8 sømil ud til Dragør.

Onsdag har vi kigget nærmere på den dejlige by med de mange gamle huse samt besøgt et par musæer. En længere vandretur gik til det nærliggende Store Magleby, der jo er kendt som hollænderbyen.

Klokken er 9,30 torsdag, den 3. juli og Lady Bird stævner ud af indsejlingen til Dragør. Barometeret står stabilt på 1020 HP, og temeperaturen er 16,3 grad.Der er vind fra vest, 7 m/s, og genoaen rulles straks ud. Vi sætter kursen mod Høllviken og Falsterbo Kanal. Kl. 12,15 har vi fortøjet efter den 13,6 sømil. Den flinke havnefoged stiller cykler til rådighed, og vi tramper langs den anlagte cykelsti gennem naturområdet,der fører de 7 km ud til byen Skanør, hvor vi gør i Ica. Falsterbos storhedstid blev indledt i 1100-tallet, da det var en del af Danmark. Skånemarkedet på næsset var et centrum i nordeuropæisk handel. I middelalderen var Skanør et vigtigt sildecentrum. Fra byen Skanør og ud til den forblæste havn på den sydvestligste spids af Sverige cykler vi på vejen direkte igennem et fuglebeskyttelsesområde. I dag er hele næssett et fasionabelt turistområde, men øjensynligt lykkes det fint at forene de to hensyn.Som så mange andre næs er Faltserbo et meget vigtigt fugleområde, når trækkene nord-syd forår og efterår passerer. Man anslår, at der passerer mellem 1 og 3 millioner fugle hvert år.Tilbageturen går lidt mod syd til nabobyen Falsterbo og ud mod det berømte fyr og fuglestationen.

Det trækkerr imildertid op til regn, så vi begiver os tilbage til Høllviken, hvor vi til aften nyder en nyindkøbt rødspætte fra havnen i Falsterbo.

Fredag sejler vi gennem vejbroen til Falsterbokanalen, og begiver os ud på Østersøen.Vinden er god, Vest 4, så alle gardinerne kommer op, da vi sætter kursen langs Sveriges sydkyst ud mod Ystad, hvor politikommisær Kurt Wallander måske venter os 

Kl. 10,50 har vi Trelleborgs store færgehavn tværs, og loggen viser 7,8 sømil. Men kl. 11,00 må vi give os. Vinden er løjet og gået i direkte øst, så Volvoen må i gang.

Kl. 16 har vi fortøjet i Ystads fortrinlige lystbådehavn efter 30,5 sømil efter en god varm.I dag lørdag har vi været rundt cykel gennem det meste af Ystad samt købt det nødvendige til den i forvejen overfyldte køleboks.

Vejret er som sædvanligt flot: Vind fra øst 6-7 m/s, sol og temperaturen er langt oppe i tyverne. Jo, der er sommer i Skåne.

Kl. 10,45 havde vi set det, vi ville i Kåseberg, og fået købt en røget makrel.

Derfor stod vi ud af havnen i det skønne vejr, og satte kursen langs kysten for motor. Da vi nåede Sandhammeren, og kursen kunne sættes nordover, kom der vind, så forsejlet blev rullet ud.

Kl. 16 havde vi fortøjet i Simrishamn Gæsthamn. Loggen viste 16,1 sømil. 

Så gik det rundt i byen for at kigge på de få gamle huse, de brostensbelagte gader og den gamle kirke, inden det blev til en softice på havnen.

Næste morgen var skipper oppe med solen. Lady Bird står ud af havnen kl. 04,45!

Vi starter for motor, men snart kommer storsejlet op. Dog med reb i første hul. Genoan trækkes helt ud, og så går det for bidevind over Hanøbukten i omring 9 m/s.

Vejret er flot, dejligt solskin, og efterhånden som vi kommer op på dagen, dukker der flere hvide sejl op.

Vi kan ikke holde indsejlingen til Karlskrona op, så vi ender 3 sømil syd for Ronneby, hvor motoren må i gang kl. 12,25. Loggen viser 41 sømil.

Så går det direkte mod vest. Ved Hasslø er der kommet en bro, siden skipper var her sidst. Så det giver lidt ventetid, da den blot åbnes en gang i timen.

Kl. 16,30 har vi fortøjet i gæstehavnen i Karlskrona, ganske tæt på Marinemusæet. Loggen viser 56,3 sømil, så strømmen har foræret os lidt på vejen.

Næste dag bliver en overliggerdag, hvor byens seværdigheder beses, og der fortages indkøb til køleboksen.

Onsdag, den 9. juli kl. 08,45 forlader vi så gæstehavnen, og begiver os ud i den hårde blæst fra øst, der har præget de seneste dage. Barometeret viser 1016 HP, temperaturen er hele 24 grader efter en nat med de 20!

Så går det vestover med en god agten for tværs i skærgården. Målet er Ronneby, der ligger 3sømil op ad en å, som dog ikke kan besejles. Derfor er der ved åmundigen 2 havne. En  på fastlandet, Ekenæs og en på Karøen, der ligger lige syd for.

På grund af blandt andet den kraftige østenvind vælger vi Karøen. Loggen viser 14,7 sømil, da vi har fortøjet kl. 12.

Efter frokost er der tid til hvile for de aldrende sejlere, inden vi går en tur rundt på den lille ø, der er typisk for Blekingskærgården. Meget bevoksning helt ned til vandet. Og med både klipper og runde sten.

Torsdag, den 10. juli blæser det stadig stærkt fra øst. Der er sol og 24 grader, og barometeret står stabilt på 1016 HP, da vi smider fortøjningerne på Karøen.

Vi driver langsomt for sejl gennem skærgården i det dejlige vejr. Kl. 12,20 har vi fortøjet i inderhavnen i Mieåens munding midt i Karlshamn.

Byen blev anlagt af Karl X Gustav i 1666 som grænsefæstning mod danskerne. Ud over Kastellet er der dog ikke meget tilbage fra den tid.

Vi kiggede naturligvis på Udvandermonumentet, der minder om de store udvandringer fra Sverige til det forjættede land.

Inden afgangen skulle vi naturligvis også proviantere, så køleboksen atter bugner af af de mest tiltrækkende sager.

Kl. 15 var vi klar til at forlade Karlsham og begive os sydpå til Hanø.

Vi sejler roligt for forsejlet alene, men båden vipper en smule på grund af bølgerne, der kommer rullende ude fra bugten.

Kl. 17,30 har vi fortøjet på øen, der har givet navn til hele bugten. Loggen står på 9,7 sømil. Der er høj solskin, og 23-24 garder som sædvanligt.

Så er der tid til motion på øen, der blot er på 2,2 km2 og 6 km i omkreds. Der har bået mennesker på øen siden 1600-tallet. I dag bor der omkring 30 hele året, men befolkningstallet er noget større om sommeren.

Under napoleonskrigene 1810-12 var øen og farvandet base for den engelske flåde i Østersøen. I sundet mellem Hanø og fastlandet var der ved et tilfælde i 1810 ikke færre end et tusinde engelske fartøjer samlet her! Selv om man kan stille sig lidt tvivlende over for tallet, fortæller det dog ikke bare noget om den engelske sømagt i Østersøen. Men også om, at den engelske flåde måtte have været enorm, når man tænker på, hvor stort et imperie, der skulle holdes styr på og forbindelse til.

På en af toppene er der en engelsk kirkegård fra den tid. Det er markeret med et stort kors. Her har 15 sømænd fra den engelske flåde fået deres sidste hvilested. Det sker i øvrigt den dag i dag, at den engelske flåde kommer med et skib ind imellem for at hilse på.

Vi så naturligvis også nærmere på Hanø Fyr, der er 60 m over havet. Det er 16 m højt og blev rejst i 1906. Fra fyrtoppen havde vi en formidabel udsigt til alle sider, men der blæst en meget frisk vind fra øst, som det i øvrigt nu har gjort i adskillige dage.

Der blev indført 5 dådyr til Hanø i 1956. I dag finndes mellem 100 og 200 dyr, der bidrager til at holde øens åbne landskab intakt.

På havnen findes også et lille museum - endda med gratis adgang.

Efter anstrengelserne tog Hanne en dukkert i havet fra badebroen lige uden for havnen. Skipper kunne nøjes med det sædvanlige brus i cockpitet.

Fredag, den 11. juli er der sol og 23 grader på Hanø, da vi står ud af havnen kl. 9,45. Vejrmeldingen siger 8-13 fra NØ, så skipper bliver en smule overrasket, da Hanne foreslår, at vi skal gå direkte mod Skillinge, der er op mod 40 sømil borte.

I starten er der beskeden vind, så alle sejl bliver sat, og det går fornuftigt sydover.

Efterhånden øger vinden dog, og det samme gør bølgerne, der dog kommer ind agten for tværs. Efter en times tid er vinden øget yderligere, og bølgerne er nu blevet ret store. Vi fortsætter med fuld sejlføring for at holde god gang i båden.

Det går hurtigt, og til tider er vi oppe at logge næstet et tocifret tal, når vi sufer ned af en af de store bølger, der efterhånden er blevet en 2-3 m.

Vindenmåleren viser 9 m/s men i stødene op til 12, selvom vi har en god agten for tværs. 5 timer senere kan vi rulle forsejlet ind, da vi er kommet ind i havnen i Simrishamn efter de 32 sømil. Vinden står nu på 12 m/s.

Lørdag over middag er den stærke blæst løjet så meget, at vi står ud af havnen i Simrishamn. Kl. 13 passerer vi havneindsejlingen, hvor der endnu står store bølger, men så snart genoaen er rullet ud og kursen sat sydpå, ligger Lady Bird bedre i søen.

Så går det tæt på kysten ned til Skillinge, hvor vi har fortøjet lige uden for Hamnkrogen kl. 14,40. Loggen viser 6 sømil.

Fra havnen ser vi tydeligt Bornholm. 

Efter en kop kaffe, går vi rundt i den idylliske, gamle by. Først aflægger vi besøg i det lille men meget fine Sjöfartsmuseum, hvor der tilmed er gratis adgang.

Flinke frivillige viser os beredvilligt rundt, så Hanne rigtigt kan få luftet det svenske. Naturligvis må vi støtte sagen. Det blev til køb af en hæklet grydelap med signalflaget papa.

Nu hænger det så ved siden af en anden grydelap fra Marstrand, som blev købt for over 20 år siden. Jo, det er ikke blot besætningen, der er antikvarisk.