Den svenske østkyst

Havnen på Uttklippan
Øens fyr fra 1840 er slukket
Utklippan

Onsdag den 19. Juni fik vi så det svenske gæsteflag under styrbords salling. Kl. 16,30 sejlede vi ind i havnen på Utklippan efter 8 timers dejlig sejlads i fantastisk sejlvejr: 3-5 m/s mest agten for tværs. Det bragte os fra Christiansø og de 42,5 sømil til den svenske sydøstligste udpost i Østersøen.

Havnen, der ligger 12 sømil sø for Karlskrona, blev i 1940'erne sprængt ud i klipperne, og skulle fungere som nødhavn for fiskere. Fyret, der er fra 1840, blev slukket i 2008.

Utklippan udgøres af to små øer samt en række skær. Det er naturreservat, og tilsynet varetages af Svenske Kryssarklubbens Blekingekreds, der har en mand ansat i sommerperioden dels som havnefoged og dels som bestyrer af en lille cafe med værelsesudlejning.

 

 

 

 

Torsdag stod barometeret på 2016 hp, temperaturen var kl. 9,30 18 grader, da vi i 7 sekundmeter vind fra NØ lagde ud i regnfuldt vejr. Vinden var lige imod, så motoren måtte arbejde på hele strækningen op mellem fastlandet og den lange Øland.

Kl. 19,30 var vi så inde i den flotte havn i Kalmar, lige syd for den lange bro til Øland. Loggen viste 49,3 sømil. Under vejs blev vejret bedre, og hen på eftermiddagen trængte solen igennem samtidig med at vinden lagde sig, så vi kunne nyde turen i sommerdres.

Fredag var der så tid til en vandretur rundt i Kalmar, som fik byprivilegier allerede i 1200-tallet. Byen domineres af Kalmar Slot, hvis første udgave stammer helt fra 1200 årene.

Midt i den nye bykerne ligger Kalmar Domkirke, der blev opført i 1660. 

Lidt syd for ligger gamle stan, hvor der stadig er bevaret mange gamle træhuse langs de toppede brosten.

Kalmar Stadspark er kendt for sine mange eksotiske træer, og det nye kunstmuseum er flot placeret i de smukke omgivelser.

 

Kalmar Kunstmuseum
Kalmar Domkirke

Efter 2 overnatninger i den store gæstehavn i Kalmar tankede vi diesel (55 l for 830 sv. kr.) og satte kursen nord på under broen til Øland. Der var sol som sædvanligt og 8-9 m/s fra S.

Det blev en agten for tværs for storsejl, så det gik hurtigt. Vinden tog til, og bølger rejste sig. Godt sejlvejr, hvis vi skulle langt. Men efterhånden blev det lidt trættende, da vi ind imellem var oppe at logge 8,5 knob. Og vi har jo ikke travlt.

Vi gik derfor ind til Borgholm på Øland. Men.. Men.. Det var dagen efter midsommeraftenen, der er den 21. juni. Så der er semester 3 dage i træk. Alt er lukket i de dage!.

Borgholm er i forvejen et mecca for unge mennesker. Men i midsommersemesteren går det helt galt. Larm og halløj samt musik fra alle både. Og på det store hotel ned mod havnen var der oven i købet koncert om eftermiddagen. Så det var ikke sagen for de gamle i Lady Bird.

Hen under aften, da vinden var løjet til omkring 10 m/s, krydsede vi atter Kalmarsund, og gik op i en 5 sømil lang naturskøn fjord til Mönsterås.

Næste morgen kl. 07,30 startede kaptajnen så ud efter morgenbadet. Langsomt gik det ud af den skønne fjord i dejligt solskin. Og morgenmaden kunne nydesunder vejs, da fruen var stået op.

Vejret varede ved, og der var tilstrækkelig vind til at bringe Lady Bird de 24 sømil til Oskarshamn, hvor vi fortøjede i byhavnen kl. 12,50.

Ja, vejret. Sommeren er fortsat, og netop i Oskarshamn var der på denne dag højeste temperatur i Sverige: 25 grader!

I dag mandag lagde vi så ud kl. 06,10 - sædvanen tro i sol og dejligt sommervejr.

Der var dog ingen tilstrækkelig vind, så Volvoen måtte arbejde på små omdrejninger, indtil vi anløb Västervik efter 34,6 sømil.

Så var der vandretur i byen og besøg hos Telia.

Omkring kl. 18 sejlede vi så 2,9 sømil ud til en en dejlig ankerplads i Oerserrumviken sydvest for byen.

Her kl. 21 spejler solen sig fortsat i det stille vand, medens temperaturen er 20,6 grader. Jo, der er sommer på Østkysten af Sverige.

Akkurat som det stort set har været det siden den 6. juni, hvor jeg sejlede ud af Limfjorden!

Mönsterås
Oskarshamn
Västervik

Tirsdag morgen forlod vi ankerpladsen i sol og sommervejr. Forsejlet trak os de første par timer i farledet nordpå, men så vendte vinden lige imod. Det betød, at det var tid for jernmanden på nederste dæk til at yde sin indsats.

Stille og roligt gik det op gennem den fantastiske skærgård - efter min mening og erfaring - noget af det bedste sejladsfarvand overhovedet.

Da vi var nået op i den smukke Gryts skærgård, blev kursen sat ud mod øen Harstena, som vi nåede efter 38,8 sømil kl. 16.

Manfred Lütz: Bluff! Die Fälschung der Welt

I Gryts nordlige skærgård, 6 sømil fra Fyrodden, ligger en enestående øverden, Harstena. Den består af omkring 70 øer og skær, og er et paradis for alle bådfarere og skærgårdselskere.

På hovedøen ligger Lady Bird med hækankeret bagud og stævnen mod den lille bådebro. Vi ligger sammen med tre-fire svenskere, en englænder og en tysker, og kan kigge direkte op på Restaurant Loftet, der er indrettet i et meget gammelt og beskedent 2-etages hus lige op ad bådebroen.

I nat skete det så. Vi oplevede regnen og faldende temperatur. På trods af, at termometeret her kl. 07,00 viste 17 grader, føltes det koldt! Men nu over middag er det klaret op, og temperaturen er atter over tyve. Til gengæld er der så kommet dimma (tåge), som ofte ses i Østersøen.

I formiddag var vi på vandretur rundt på hovedøen, hvor der findes en mængde gamle, men velbevarede huse. Mange har aner tilbage til 1700-tallet.

Øen var allerede befolket i jernalderen. Den blev omtalt så tidligt som i 1543. I 1757 frikøbte beboerne øen fra kronen, og den blev opdelt i andele. Disse andele er siden delt flere gange ved arv og salg.

I 1800 tallet boede der 70-80 personer, som ernærede sig ved sælfangst samt ål- og strømingsfiskeri. I 1900 årene faldt antallet af øboere, og i dag har Harstena et dusin helårsbeboere. Et klart bevis så vi under et halvtag. Nemlig et par snescootere, der stod overdækket, men klar til vinteren.

Vi så nærmere på det gamle trankogeri, hvor man kogte spækket fra sæler. Det blev solgt til Stockholm. Resten af sælen blev udnyttet som mad.

Der er også en gammel skole, der fungerede frem til 1921.

De sjældne røde "näckroser" i Djupdalen, der er en ferskvandssø, tog vi nærmere i øjesyn. Det er store åkander, der flyder på vandet med sine frodige grønne blade og klarrøde blomster.

Vi aflagde også det lokale bageri et besøg. Det bestod af et lille beskedent kælderlokale, hvor vi selv skulle lægge pengene i kassen, som i øvrigt indeholdt adskillege sedler og mønter!

Vi købte en kanelbulla til eftermiddagskaffen, så har vi støttet foretagenet på en behagelig måde. Der er en lille kiosk lige oven for havnen. Her fik vi en røget sild til frokosten.

Der går en turistbåd fra fastlandet, og mange svenskere kender Harstena fra Sveriges Meteorologiske Institut, der har en vejrstation på øen.

 

 

Skolen, der blev brugt frem til 1921
Restaurant Loftet
Den röda näckrosen
Det gamle trankogeri (altså huset)
Nat-ankerplads i dejlige Gryts Skärgård

Hen på eftermiddagen var solen brudt igennem, og så var det tid til at sejle videre i den dejlige Gryts skærgård. Efter 11 sømil droppede vi ankeret i en fin, naturskøn nathavn, hvor Hanne glædede sig over 2 par canadagæs og 4 par nordiske toppede skallesluger med unger.

Torsdag gik det videre i den inderste del af Sct. Anna skærgården, der flere steder byder på lavt vand i modsætning til resten af den østsvenske skærgård, hvor der er stor dybde. Samtidg er der den ene gode ankerplads efter den anden.

Efter tankning af diesel (31 l for 507 sv. kr.) gik det videre nordpå for sejl. Først forbi fjorden, der løber op til Mem, hvor Götakanalen starter, og så videre op gennem Arkøsund med dets mange havne.

Så krydsede vi 6 sømil over fjorden, der løber op mod Norreköbing (160.000 indbyggere). Det gik fremragende for forsejlet, selv om der var en del sø med den sydøstlige vind.

Lidt nord for Oxelösund fandt vi en dejlig ankerplads for natten efter 30 sømil, dels for sejl og dels motor.

Indsejlingen til Arkösund

I dag fredag startede vi kl. 7,30 efter morgenmaden. Atter en dejlig sommerdag, hvor motoren måtte arbejde de første 3 timer op gennem skærgården nord for Oxelösund, hvor der virkelig var noget at lave med at navigere mellem klipperne.

Efterhånden kom vinden, så forsejlet kom op. Det blev en god sejlads op mod fjorden, der går op til Södertälje, hvor vi nu ligger for anker i en fin bugt 25 m fra land. Loggen havde optalt 34,6 sømil som dagens etappe, der varede 8 timer.

Undervejs passerede vi det for mig kendte juleaftens-fyr lidt syd for den hyggelige by Trosa. Samme motiv har i flere år hængt indrammet som tegning på skottet i forkahytten.

Byen, der ligger med udmundingen af den flotte Trosa å, kender jeg særdeles godt efter flere besøg. Jeg har blandt ligget der hele to gange for reparation af motoren  på det lokale Baltic Varv.

Vi driver for forsejlet
Juleaftens-fyret lidt syd for Trosa

Så har Lady Bird ferskvand under kølen. Vi ligger for anker med udsigt til Mariefred og Gripsholm Slott i Sveriges 3. største sø, Mälaren.

I morges forlod vi ankerpladsen syd for Södertälje og sejlede de 5,3 sømil ind til byens gæstehavn. Så var der indkøb i byen, som vi tidligere har besøgt.

Specielt bemærkede vi  på gågaden mange af anden etnisk herkomst end svenskere. Og ganske rigtigt. Af en af de mange brochurer, som vi hjembragte fra Turistinformationen, kom forklaringen: I Södertälje er der 88.000 indbyggere. De taler 80 forskellige sprog og stammer fra 40 forskellige lande.

I byen mødes 2 europaveje. Der er 2 tog-hovedlinier, og her mødes Østersøen og Mälaren.

Efter frokost begyndte det at blæse en del fra syd, men solen var fremme og teperaturen over 20 grader. Kl. 14,30 sejlede vi så ind i slusen, der skulle løfte os en lille meter op i Mälaren. 

Mälaren er 62 sømil lang og 27 sømil bred. Der er ikke færre end 27 gæstehavne. Af større byer kan nævnes Västerås og Uppsala. Eskildstuna tæller vel egentlig også med, da den ligger ved kanalen, der forbinder Mälaren med en anden sø, Hjälmaren.

Der er masser af vand. Flere steder op til 60 meters dybde. Alle øer er træbevokset helt ned til vandet, og der ses ofte løvtræer. Der er et væld af øer, som alle ligner hinanden.

Sejlet blev sat lidt nord for slusen. Men det var lidt svært, da vinden spinger meget. Og så kom der vind helt op til 12 m/s. Meteorlogerne havde skudt helt forkert. Den megen blæst afskar os også fra at ankre op direkte ved Gripsholm Slott, som vi havde planlagt.

Nu ligger vi så en lille sømil overfor Mariefred, 20 m fra sivkanten og træerne. Dagens distance blev 20 sømil for forsejl.

Nu kl. 23 har vinden lagt sig, og vandet er helt fladt. I morgen formiddag er der lovet overskyet og 18 grader, men efter middag skulle solen bryde igennem - men man ved jo aldrig!

Mälarbron, 700 m nord for slusen
Ud i Mälaren
M/S Ejdern med verdens ældste kulfyrede dampmaskine
Gripsholm Slott i aftensol
I en radius af 150 km findes over 20 slotte og pladser

Fred og ro i Mariefred - og så på en søndag med 23-24 grader. Fra formiddagen tog vi en dagsbillet i havnen for at slendre rundt i den dejlige by og tage Gripsholm Slott nærmere i øjesyn.

Det nuværende slot blev grundlagt i 1537 af Gustav Vasa, og var tænkt som både forsvarsanlæg og bolig. Helt frem til midten af 1800-tallet vedblev det med at være kongelig bolig. Siden er der blevet foretaget tilbygninger og restaureringer.

Statens portrætsamling over kendte svenskere fra 1500-tallet og frem til i dag udgør ikke færre end 800 portrætter.

Slottet tilhører fortsat kronen, og familien Barnadotte byder os velkommen.

Nu er det er populært udflugtsmål. Ångbåten (dampbåden) Mariefred bringer dagligt turister fra Stockholm, og der går en gammel dampfærge fra Södertälje, og en anden ordinær færge anløber også øen.

Gripsholms Värdshus og hotel anno 1609
Mariefred
Gripsholms Slott set fra Lady Bird
M/S Mariefred har gået på ruten fra Stockholm i 100 år
Mälaren er meget ensartet

Søndag hen på eftermiddagen forlod vi Mariefred, og satte kursen mod den gamle vikingehandelsplads, Birka, som vi anløb efter 12.4 sømil - mest for motor.

Øen er optaget på Unescos liste, da der er fundet rige arkæologiske fund. Man har forsøgt at lave et levende museum, men det er ikke lykkedes særligt godt. Alt var noget forfaldent og ikke åben den sidste dag i juni.

Vi kunne dog overnatte ved anløbsbroen uden beregning. Mandag kl. 7,15 lagde skipper ud, og for maskine gik det atter ned mod Södertälje sluse, medens morgenmaden kunne indtages i sol og knap 20 grader. Bro og sluse gav lidt ventetid, men 160 kr. var der dog tid til at betale for slusningen de knap 1 m ned til Østersøen.

Hele dagen gik det ned gennem skærgården med vinden lige imod. Kunne vi endelig bruge sejl. var det for det meste kun en strækning på 1/2 sømil. Undervejs mødte vi en kendt båd fra Aalborg Sejlklub, nemlig Houkat med skipper Jørgen Christensen og et par venner.

Kl. 17,40 lod vi ankeret gå i en dejlig lukket bugt ved Aspø efter 42,7 sømil. Aftensmaden kunne nydes, medens vi studerede det rige fugleliv, og de mange både, som gik til klipperne.

I dag tirsdag, den 2. juli lagde vi ud kl. 7,40 i sol og 17 grader, men atter var vinden lige imod, så motoren måtte arbejde til vi anløb gæstehavnen Badhusviken i Oxelösund. Loggen viste 11,6 sømil

Slusen i Södertälje sænker os knap 1 m ned i Østersøen
Dejlig ankerplads ved Aspø
Oxelösund har stadig et jernværk - og gammelt materiel

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.05 | 08:08

Hej Ulrik
det lyder rigtigt dejligt.
Vi har jo også dejligt vejr herhjemme.
Jeg har fået riggen på .
Hilsen Ib

...
17.05 | 22:10

Du forstår at nyde det, rigtig flotte billeder.
Fortsat rigtig god tur, var du forresten inde på akvarelmuseet?

...
27.07 | 23:38

Hej med jer alle 4.
Rart at følge jer, det er også godt at jeres investering i Holland har været en god disponering.
Vi glæder os til vi ses
Karen & Steen

...
16.07 | 01:53

Hej, Hanne og Ulrik ! - Tak for alle de flotte billeder og turbeskrivelser !
Her er en del blæst men nu er varmen kommet ! Mange hilsner,

...
Du kan lide denne side